Endnu en MF'er fra Alternativet stempler ud
Pernille Schnoor skiftede efter folketingsvalget i 2015 parti fra Socialdemokratiet til Alternativet. Hen har besluttet ikke at genopstille ved det kommende valg. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Pernille Schnoor (AL) genopstiller ikke. Hun er træt af den eksisterende politiske kultur på Christiansborg.
Flere af Alternativets folketingsmedlemmer har den seneste tid meddelt, at de ikke genopstiller ved næste valg.
I denne weekend blev der føjet endnu et navn til den liste, da Pernille Schnoor også bekendtgjorde, at hun vil lave noget andet fremover.
Hun retter i Jyllands-Posten en skarp kritik af den politiske kultur på Christiansborg, som har haft stor betydning for hendes beslutning.
- Jeg er træt af måden, hvor man forsøger at optrappe konflikter og skabe sensationer på både person- og partiniveau for at få taletid.
- Det er en skueproces for mediernes skyld, siger hun til avisen.
Pernille Schnoor blev valgt ind for Socialdemokratiet i 2015, men skiftede senere til Alternativet. Hun mener, at der hersker en nulfejlskultur i Folketinget, og at der bedrives "voksenmobning".
Hun mener, at de politiske visioner kommer til at være sekundære i forhold til uenigheder om små detaljer i lovtekster.
Og så mener hun ikke, at Alternativet har fået tilstrækkelig respekt for partiets politiske arbejde.
- Jeg synes, jeg er noget af det mest fornuftige menneske i verden.
- Og det er anstrengende, at man så hele tiden bliver set på som en lallende gøgler. Der er skabt en stemning af, at Alternativet er lallende gøglere, siger hun.
Alternativet er med Schnoors udmelding sikker på at udskifte mindst halvdelen af den nuværende folketingsgruppe på 10 personer.
Tidligere har Rene Gade, Josefine Fock, Roger Courage Matthisen og Ulla Sandberg sagt, at de heller ikke genopstiller.
Samtidig stiller Rasmus Nordqvist op til Europaparlamentsvalget og kan derfor ryge til Bruxelles, når der bliver holdt valg til parlamentet i maj næste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned