Energifyldt SF-formand stemte på sig selv i Vanløse
Formand for SF Pia Olsen Dyhr står i meningsmålingerne til at kunne fordoble partiets størrelse. SF ligger til at score 8,0 procent af stemmer mod 4,2 procent ved valget i 2015. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pia Olsen Dyhr tænker tilbage på en valgkamp, hvor klima og børn har været øverst på dagsordenen.
SF-formand Pia Olsen Dyhr vil huske valgkampen for, at børn og klima stod øverst på dagsordenen.
Sådan lyder det fra SF-formanden onsdag, hvor hun skal stemme på Kirkebjerg Skole i Vanløse ved København.
Hun ankommer til valgstedet klædt i en rød kjole gående hånd i hånd med sin mand, Villy Dyhr.
- Valgkampen har handlet om børn og klima. Det er helt fantastisk, for det havde jeg ikke turdet drømme om, da vi gik ind i valgkampen.
- Det gik ind i hjertet på mig, da der var klimademonstration i København, hvor vi så unge, gamle og folk tværs af politiske skel kræve, at der skal ske handling på klimaområdet.
- Derudover gør det mig rigtig glad, at vi har talt så meget om børn. For en gangs skyld taler vi om fremtiden - vores børn, siger hun.
Selv om valgkampen med sine 29 dage har været den længste i 44 år, erklærer Pia Olsen Dyhr, at hun har overskud.
- Jeg har meget energi tilbage til de næste dage, men nu gælder det først valget, og så må vi se, siger Pia Olsen Dyhr, der sætter kryds ved sig selv.
- Det er lidt svært at sige, men det kommer jeg til, siger hun.
Det er anden gang, at Pia Olsen Dyhr har stået i spidsen for SF under en valgkamp.
SF står til et markant bedre resultat end ved det forrige valg i 2015.
Partiet står ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter til at få 8,0 procent af stemmerne mod 4,2 procent for fire år siden.
SF har været lidt i modvind oven på Europa-Parlamentsvalget 26. maj, efter at kandidaten Karsten Hønge blev valgt, men gav sit mandat videre til partifællen Kira Marie Peter-Hansen.
Pia Olsen Dyhr erkender, at det var en fejl og håber, at vælgerne alligevel sætter kryds ved SF.
- Karsten Hønge har været ude og sige meget klart undskyld. Situationen har ikke været god - heller ikke for SF.
- Sket er sket. Det vil aldrig ske igen, hvis jeg bestemmer i SF. Det har vi lært meget af, siger hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned