Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.
- Det bliver nok svært for ham at vende tilbage. Når der tages sådanne dramatiske skridt, så er det sjældent sådan, at topembedsmændene vender tilbage, siger Hans Engell.
Hans Engell kalder det en korrekt og uundgåelig beslutning, som skatteminister Thor Möger Pedersen har truffet, efter at Skattesagskommissionen har påbegyndt sit arbejde.
Kommissionen skal blandt andet kigge på Peter Lofts mulige rolle i sagen om læk af oplysninger af statsminister Helle Thorning-Schmidts fortrolige skattepapirer og departementschefens indblanding i Skats sagsbehandling.
- Hvis han bliver renset, så vil han kunne vende tilbage til en topstilling, men jeg tror ikke, han kommer til at vende tilbage som departementschef i Skatteministeriet, siger den tidligere minister og formand for De Konservative.
- Selvfølgelig kan en så central minister som Thor Möger Pedersen ikke sidde med en departementschef, der er så involveret i en sag, der er så alvorlig og muligvis belastende, siger Hans Engell.
Han påpeger samtidig, at Peter Loft har haft rig mulighed til selv at bede om en orlovsordning.
Derfor kalder Hans Engell det samtidig for et korrekt tidspunkt, at skatteministeren har truffet beslutningen for Peter Loft.
- Det er fornuftigt, at man har taget sig god tid til at tage denne beslutning. Det har været afgørende, at man ville vente, til undersøgelseskommissionen var nedsat og nu ved, at der er en ramme på to år til arbejdet, siger han.
Hans Engell lægger ikke skjul på, at det er et hårdt personligt slag for Peter Loft, der er en af de længst siddende departementschefer, hvis ikke den længst siddende.
- Han er en af centraladministrationens mest centrale departementschefer. Han har bygget hele sin karriere op i Skatteministeriet og været en af de mest centrale embedsmænd på Slotsholmen, så det er et hårdt slag for ham - men uundgåeligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie