Engell: Rokade i Venstre styrker Ellemann-Jensens formandsdrømme
Lars Løkke Rasmussen præsenterer Jakob Ellemann-Jensen som politisk ordfører, Kristian Jensen som gruppeformand og Sophie Løhde som ny næstformand efter Venstres gruppemøde på Christiansborg i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Venstre har mandag gjort Ellemann-Jensen til politisk ordfører og Kristian Jensen til gruppeformand.
Jakob Ellemann-Jensen rykker op i magthierarkiet i Venstre, da han mandag er blevet gjort til politisk ordfører, mens folketingsgruppen har valgt næstformand Kristian Jensen til gruppeformand.
Det styrker Ellemann-Jensens chancer, hvis han en dag vil være formand for Venstre, når Lars Løkke Rasmussen (V) engang i fremtiden vælger at gå af som formand.
Det er Ellemanns endelige gennembrud, mener politisk kommentator Hans Engell.
- Ellemann er den, der får den største forfremmelse, og han rykker nu op i Venstre. Han var ikke blandt topministrene, men får nu en meget synlig post. Det placerer ham helt i toppen af Venstre, siger han.
Venstres folketingsgruppe konstituerede sig mandag efter folketingsvalget 5. juni, hvor blå blok mistede magten.
Jakob Ellemann-Jensen har før været politisk ordfører, men tog imod posten som miljø- og fødevareminister, da han blev tilbudt den, da Venstre sad i regering.
Nu sidder Venstre i opposition, og en masse tidligere topministre kunne have indtaget posten som politisk ordfører, men det blev Ellemann-Jensen, der løb med den.
Iagttagere ser det som et forsøg fra Ellemann-Jensen på at køre sig i stilling til at kunne gå efter formandsposten en dag og derved udfordre næstformand Kristian Jensen.
Diskussionen om Venstres fremtidige formand er blusset op på ny, fordi Løkke i valgkampen udgav en samtalebog, hvor han udtrykte, at det ikke var givet, at næstformanden skulle være formand en dag.
Alle betydningsfulde poster ses - også internt i partiet - i lyset af, hvem de holdt med under formandsopgøret i 2014, hvor Løkke og Jensen blev enige om en magtfordeling i partiet.
Mandagens konstituering er en salomonisk løsning, mener Hans Engell.
- Det er en fornuftig fordeling, og den de fleste havde forventet. Den løser ikke det afgørende spørgsmål om, hvorvidt Løkke er statsministerkandidat om fire år, siger Hans Engell.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned