Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Vi oplever bag lukkede døre, at ledende regeringsmedlemmer giver udtryk for, at Enhedslisten nok skal makke ret i sidste ende, for ellers bliver der valg, og så får vi jo Lars Løkke og Pia Kjærsgaard tilbage, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Hun bruger partiets årsmøde i dag til at delagtiggøre resten af nationen i, hvordan nervekrigen udspiller sig i rød blok.
- Bøllemetoder virker måske over for fagbevægelsen og internt mellem regeringspartierne. Men regeringen kommer aldrig til at true Enhedslisten til at stemme for nedskæringer på velfærden eller forringelser for mennesker uden for arbejdsmarkedet.
- Heller ikke med truslen om et folketingsvalg, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
SRSF-regeringen har i år planer om reformer af blandt andet fleksjob, kontanthjælp og førtidspension med de borgerlige partier. Det skaber uro på venstrefløjen.
Økonomiminister Margrethe Vestager (R) afviser, at regeringen på interne møder har truet Enhedslisten med valg.
- Jeg kan overhovedet ikke genkende det, og jeg synes, det er en fjollet måde at tale til og om sit parlamentariske grundlag på, siger hun til Jyllands-Posten
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned