Et EU-ja åbner for at bruge hemmelige civile agenter

Danske borgere og virksomheder vil i fremtiden kunne blive efterforsket af civile embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Ifølge både Justitsministeriet og eksperter bliver Danmark som et nybrud i dansk retskultur bundet af EU-bestemmelser om såkaldte "diskrete undersøgelser", hvis danskerne 3. december stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Der er konkret tale om, at de øvrige EU-lande kan anmode Danmark om bistand til "efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet", skriver Justitsministeriet i et notat ifølge Jyllands-Posten.

Notatet handler om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om.

Formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet Sysette Vinding Kruse advarer om, at Danmark begiver sig ind på "en farlig glidebane", hvis embedsmænd får lov at arbejde som hemmelige agenter, og at det er "retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt".

Udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) bekræfter over for Jyllands-Posten, at der i tilfælde af et ja "vil være situationer, hvor man vil kunne foretage efterforskningsskridt, der ikke er tradition for i Danmark".

Alle tre nej-partier er stærkt kritiske.

Justitsminister Søren Pind (V) oplyser i et skriftligt svar til avisen, at Danmark "ikke vil være forpligtet til at tillade diskrete undersøgelser, som ikke ville kunne foretages efter dansk ret", og at Danmark kun vil benytte "civile agenter i meget begrænset omfang".