EU-kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström, stoler på regeringens løfte om, at den danske toldkontrol er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
- Jeg har lige modtaget information om, at statsministeren har erklæret, at intet vil blive implementeret uden europæisk samtykke, hvilket selvfølgelig er fremragende, siger Malmström.
- Jeg stoler på, at de udtalelser i dag fra statsministeren og regeringen er det, der kommer til at ske. Vi vil selvfølgelig fortsætte dialogen, men denne forsikring i dag om, at alt vil være i overensstemmelse med europæisk lovgivning, er meget velkommen, fortsætter hun.
Det er helt nye toner fra den svenske kommissær, der har stået i spidsen for EU-Komomissionens samtaler og forhandlinger med den danske regering om den styrkede toldkontrol ved grænserne.
- Vi udtrykte vores bekymring meget tydeligt da tiltagene blev præsenteret for nogle uger siden, forklarer Malmström selv.
Men siden har den danske regering og danske embedsmænd forsikret om, at hverken Schengen-reglerne eller EU's indre marked vil lide skade af toldkontrollen.
Også Tysklands viceudenrigsminister, Werner Hoyer, som tidligere har udtrykt kritik af grænsekontrollen, udtrykker "fuld tillid" til, at den danske regering vil finde en løsning i den europæiske ånd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned