EU-landene smadrer von der Leyens ønske om kommission med kønsbalance

Tiden er ved at være knap.

På fredag skal alle 27 EU-medlemslande have udpeget en ny EU-kommissær. Indtil videre har 20 lande valgt en kandidat. Danmark er et af de syv lande, der mangler.

At udpege kommissærkandidater er næste skridt mod at forme en ny EU-Kommission. Det første blev taget, da Europa-Parlamentet genvalgte tyske Ursula von der Leyen som kommissionsformand i juli.

Nu er det hendes opgave at forme en ny kommission, men allerede nu ser det ud, som om den ikke kommer til at se ud, som hun havde håbet.

Hun ønsker en kommission med lige kønsfordeling. Derfor har hun bedt medlemslandene om at stille to kandidater: en kvinde og en mand.

Der er dog ingen lande, der har udpeget to kandidater, og langt størstedelen har valgt en mand. Det tyder også på, at Danmark kommer til at nominere en mand.

Læs mere om kønsbalancen i kommissionen, og hvem der formentlig bliver Danmarks næste kommissær her:

* Hvornår er en ny EU-Kommission på plads?

Når alle lande har udpeget en kommissær, skal kandidaterne til samtale hos Ursula von der Leyen. Her aftales deres ansvarsområder.

Derefter venter en høring i Europa-Parlamentet, hvor de skal grilles. Det bliver ikke "a walk in the park", siger leder af center for europæisk politik på Københavns Universitet, Marlene Wind.

- Selv om der ikke er tradition for, at hele kommissionen bliver hældt ned ad brættet, så har vi gennem tiden set eksempler på, at enkelte kommissærer er blevet skiftet ud, siger hun.

I november skal den nye kommission godkendes af Europa-Parlamentet ved en afstemning.

* Hvorfor følger landene ikke Ursula von der Leyens ønske?

Når ingen har udnævnt to kandidater, handler det om, at landene selv bestemmer, hvem de vil nominere. Det vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

- Det er en understregning af landenes kompetence. Det er dem, der sidder med valget, siger hun.

Kun seks af de 20 lande, der indtil videre har udpeget en kandidat, har valgt en kvinde. Det stiller kommissionsformanden i en vanskelig situation.

- Ursula von der Leyen har allerede inden hun blev valgt sagt, at hun vil have kønsbalance. Nu bliver det overhørt af medlemslandene, og det er selvfølgelig negativt, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ifølge Marlene Wind er det dog ikke udelukkende Ursula von der Leyens skyld.

- Den ligger også på medlemslandene, fordi de ikke har været i stand til at indstille kvinder til de her poster, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at flere af medlemslandenes regeringer heller ikke har kønsbalance. Derfor kan der være mindre chance for at finde en oplagt kvindelig kommissær.

* Hvorfor har Danmark ikke udpeget en kommissær endnu?

Når Danmark endnu ikke har udpeget en kommissær, kan det ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen skyldes et nationalt hensyn.

- Det kan handle om, at der skal komme en regeringsrokade, og man skal finde ud af, hvordan det skal foregå, siger hun.

Både Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind mener, at der er en god chance for, at det er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), der bliver Danmarks næste kommissær.

Hvis valget falder på Dan Jørgensen, så går Danmark ifølge Marlene Wind efter en post inden for klima og udvikling.

Hun påpeger dog, at det er usandsynligt, at Dan Jørgensen kan få posten som klimakommissær.

- Jeg tror, at det bliver en post, der har en klima- eller udviklingsdimension. Mette Frederiksen ved godt, at det ikke er en kandidat i topligaen, som hun kommer med, siger hun.

/ritzau/