EU-Kommissionen trækker nu Danmark for EU-Domstolen for ikke at gennemføre EU´s såkaldte vandrammedirektiv ordentligt. Beslutningen ventes offentligt senere i dag, erfarer DR Nyheder.
Miljøminister Karen Ellemann (V) besluttede i februar at udskyde gennemførelsen af en del af direktivet af hensyn til landbruget.
Vandrammedirektivet er et af de vigtigste miljødirektiver, EU har vedtaget. Direktivet indeholder regler, som skal sikre vandet i Europa. Det gælder både grundvand eller overfladevand inde på land eller ved kysten.
Selv om direktivet er vigtigt, så har Danmark ikke gennemført det godt nok. Derfor vil Europa-Kommissionen senere i tage det første skridt til at trække Danmark for EU-Domstolen.
Beslutningen om at indlede en EU-sag mod Danmark kommer på det værst tænkelige tidspunkt for miljøminister Karen Ellemann.
Hun besluttede i februar at udskyde gennemførelsen af en del af vandrammedirektivet. Det skete af hensyn til dansk landbrug.
Beslutningen blev dengang kritiseret af Europa-Kommissionen. Nu reagerer Kommissionen så ved at starte en sag mod Danmark for dele af direktivet, som skulle have været gennemført.
Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen er kritisk overfor regeringens håndtering af vandrammedirektivet.
- Det her viser desværre, at vi har en regering, som hellere vil varetage landbrugets kortsigtede interesser, end de vil tage hensyn til natur og miljø i Danmark, siger Dan Jørgensen.
Han mener, at EU-sagen svækker Danmarks miljøprofil.
- Engang var Danmark et foregangsland på miljøområdet. I dag kan vi ikke engang leve op til de mest basale miljøkrav. Det betyder altså, at vi i denne sag klart er dårligere end Polen og Rumænien, siger Dan Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned