Europabevægelsen: Thorning sylter forbehold
Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) udmelding om, at en afstemning om de danske EU-forbehold langt fra er lige om hjørnet, bliver stærk kritiseret af Europabevægelsen.
- Regeringen sylter Danmarks aktive deltagelse i EU. Som EU-formandskabsland burde Danmark gå foran, mener landsformand Erik Boel.
I regeringsgrundlaget fremgår det ellers, at de to danske forbehold på rets- og forsvarsområdet skal til afstemning i løbet af denne regeringsperiode.
Erik Boel er skuffet over, at regeringen vælger at udskyde en afstemning:
- Det er uacceptabelt, at afstemningen om EU-forbeholdene nu igen sendes til hjørne.
- Regeringen har i flere måneder proklameret, hvor uhensigtsmæssige disse forbehold er for Danmarks muligheder for fremtidigt samarbejde inden for rets- og forsvarspolitikken, lyder kritikken fra landsformanden.
I Politiken begrunder statsministeren den udskudte afstemning med, at der meget "uro og usikkerhed" om det europæiske projekt i øjeblikket.
- Retsforbeholdet har enorm betydning for Danmark. Den diskussion skal vi have på et tidspunkt, men først er vi nødt til at have en vis ro om det europæiske projekt, siger Helle Thorning-Schmidt i et interview med avisen.
Udmeldingen kommer to dage før et afgørende topmøde, hvor eurolandene tager skridt til et langt tættere samarbejde. Men statsministeren benytter lejligheden til at tage afstand fra en bankunion og en finanspolitisk union.
- Vi må endnu engang erfare, at Danmark må give fortabt, når det kommer til et fuldgyldigt medlemskab af EU. Det er en skuffelse, at den nye regering ikke har kunnet leve op til de gode intentioner om at afskaffe EU-undtagelserne, lyder det fra Erik Boel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned