Færøerne tæller stemmer: Tyder på et mandat til hver blok
42 procent af stemmerne er optalt. Indtil videre kommer Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin i Folketinget.
De færøske valgsteder er lukket, og stemmeoptællingen er godt i gang.
Cirka 42 procent af stemmerne er talt op omkring klokken 22.35.
Indtil videre tyder det på, at det bliver til ét mandat, der støtter blå blok, og ét mandat, der støtter rød blok i Folketinget.
Sambandspartiet, der støtter blå blok, har indtil videre 34,1 procent af stemmerne, mens det færøske socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil videre har 28 procent af stemmerne.
Anna Falkenberg fra Sambandspartiet har indtil videre fået 1345 stemmer. Hun er barnebarn til partiets nuværende folketingsmedlem, den 78-årige forhenværende lagmand, Edmund Joensen, der ikke stiller op til valget.
Bliver hun valgt ind, er det kun anden gang, der bliver valgt et kvindeligt folketingsmedlem ind fra Færøerne.
Færøernes lagmand Barður à Steig Nielsen, der er formand for Sambandspartiet, siger, at ligesom hidtil vil hans parti indgå i Venstres Folketingsgruppe.
Nuværende folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, Sjurður Skaale, regner med at fortsætte en ny periode i Folketinget. Han har ind til videre omkring 1600 stemmer.
Han gør det klart, at han fortsat bakker op om Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen.
Færingerne plejer normalt at gå til folketingsvalg på samme dato som i Danmark.
I år er det dog rykket frem til den 31. oktober. Fra færøsk side er der rejst ønske om dette, da den 1. november er en officiel mindedag på Færøerne for de færinger, der har mistet livet til havs.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned