FAKTA: 213 grønlandske politikere er på valg
Den grønlandske befolkning skal udpege 31 repræsentanter til landets parlament, Inatsisartut.
Grønlænderne skal tirsdag stemme ved valget til landets parlament, Inatsisartut.
Der går maksimalt fire år mellem valg til Inatsisartut, og der er i år seks partier på stemmesedlen.
Den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, udskrev valg i starten af februar til afholdelse i dag den 11. marts.
Her er et overblik over det grønlandske valgsystem:
* Grønland skal vælge 31 medlemmer til parlamentet, Inatsisartut.
* 213 politikere opstiller.
* Inden for partierne er kandidaterne opstillet sideordnet. Det betyder, at partiernes mandater fordeles efter, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater får.
* Når medlemmerne af parlamentet er fundet, skal der dannes en ny Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering, og udpeges ministre.
* Der skal mindst 16 mandater til et flertal i parlamentet.
* Fem partier er forud for valget repræsenteret i Inatsisartut. Det er det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA), det socialdemokratiske Siumut, midterpartiet Naleraq, det socialliberale parti Demokraterne og det konservativt-liberale parti Atassut.
* Den nuværende regering består af IA og Siumut.
* Der er ikke en formel spærregrænse ved valg til Grønlands parlament, men for at få et mandat skal man have cirka tre procent af de samlede stemmer.
* Der er i 2025 40.482 stemmeberettigede vælgere.
* For at stemme ved valg til det grønlandske parlament skal man være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder op til valget.
* Der boede 56.700 personer i Grønland i 2024.
Kilder: KNR, Ritzau, DR.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned