FAKTA: Danmark stiller 72 millioner i støtte til palæstinensere i bero
Danmark vil gennemgå støtte til palæstinensere. Foreløbig sættes 72 millioner i udviklingsstøtte på pause.
Regeringen vil sætte en del af dansk udviklingsstøtte - helt præcist 72 millioner kroner - til palæstinenserne på pause. Det sker som følge af angreb på Israel begået af den militante bevægelse Hamas.
Imens skal støtten gennemgås mere nøje for at sikre, at ingen danske midler indirekte går til dem, som har angrebet Israel.
Her kan du læse mere om støtten:
* Danmark giver i dag ikke nogen støtte direkte til Det Palæstinensiske Selvstyre. Støtten foregår til en række civile organisationer, som opererer i Gazastriben eller på Vestbredden.
* Der er afsat 450 millioner kroner i udviklingshjælp fra Danmark til de palæstinensiske selvstyreområder fra 2021 til 2025.
* Den danske støtte er i 2023 planlagt til at være 235,5 millioner kroner.
* Det er kun en del af støtten, der sættes i bero.
* På udviklingssiden består støtten af det 5-årige bilaterale landeprogram med udbetalinger planlagt i 2023 på 94,1 millioner kroner.
* Der udestår 72 millioner kroner i udbetalinger af udviklingsmidler i 2023 under det bilaterale landeprogram. Det er denne støtte, der nu sættes på pause.
* Støtten skal gennemgås mere nøje for at sikre, at ingen danske midler indirekte støtter Hamas.
* Gennemgangen omhandler støtte til en række civile organisationer, infrastrukturprojekter, landbrugsprojekter og lignende.
* Det gælder ikke den humanitære støtte i form af nødhjælp til at møde basale humanitære behov som eksempelvis mad, vand og nødhjælp. I 2023 er der givet 115 millioner kroner til den del.
* Derudover er der udbetalt knap 25,8 millioner kroner til udviklingsindsatser gennem danske ikkestatslige organisationer.
Kilder: Udenrigsministeriet, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie