FAKTA: Grov uagtsomhed kan give ministre fængselsstraf
Minkkommissionens længe ventede rapport om aflivningen af alle landets mink bliver offentliggjort torsdag.
Blev loven overholdt, da beslutningen om at aflive alle landets mink blev taget blandt ministrene?
Det er det, Minkkommissionen har undersøgt i den rapport, der bliver offentligt torsdag.
Kommissionen skal altså ikke tage stilling til, hvorvidt det var den rigtige eller forkerte beslutning. Den skal forholde sig til det rent juridiske.
Minkkommissionen skal blandt andet forsøge at klarlægge, hvornår i aflivningsprocessen de indblandede ministre fandt ud af, at der manglede lovhjemmel.
Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har de seneste dage påpeget over for flere medier, at "grov uagtsomhed" kan blive et centralt begreb i rapporten.
En minister kan nemlig straffes for brud på ministeransvarlighedsloven, hvis han eller hun har handlet groft uagtsomt.
Men hvad betyder det egentlig? Det kan du blive klogere på her:
* Grov uagtsomhed.
I ministeransvarlighedslovens paragraf 5 står der, at en minister straffes, hvis han eller hun "forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt".
Begrebet "grov uagtsomhed" betyder, at eksempelvis en minister har handlet særdeles skødesløst og uopmærksomt.
Den kan eksempelvis komme i spil, hvis der er blevet givet urigtige oplysninger til Folketinget om minksagen.
Potentielt kan det ende ud i en rigsretssag, og strafferammen vil i så fald være på op til to års fængsel.
Kilder: Retsinformation, Altinget, TV 2 og Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned