FAKTA: Mange dropper ud af erhvervsuddannelserne
Der har i en lang årrække været fokus på at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Mange af dem, der begynder, dropper dog ud igen. Derfor ønsker minister nu at gøre op med målsætningen om, at få flere til at begynde. Han ser hellere fokus på at fastholde. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Erhvervsskolerne oplever stort frafald blandt dem, der begynder. Gymnasierne oplever ikke samme tendens.
Frafaldet blandt dem, der begynder på en erhvervsuddannelse, er inden for fem år næsten tre gange så stort som frafaldet blandt dem, der begynder på en af de gymnasiale uddannelser.
Det er den tendens, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker at vende ved at fokusere på at fastholde unge på erhvervsskolerne.
Derfor ønsker han at skrotte målsætningen om, at 30 procent af afgangseleverne fra folkeskolen i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.
Sådan ser frafaldet ud i tal:
* Ud af 42.000 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2016, var 17.000 droppet ud nogle år senere. Det svarer til et frafald på 40 procent.
* 57.000 begyndte i 2016 på en gymnasieuddannelse. Her var det tilsvarende frafald kun 14 procent.
* I erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, er det en målsætning, at 67 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne i 2025 skal gennemføre deres uddannelse.
Kilder: Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned