FAKTA: Stort opgør med jobcentre og krav til ledige
Færre samtaler, færre regler og mindre sanktionering er del af den største reform af området nogensinde.
Der er en række markante ændringer med aftalen om en ny beskæftigelsesreform, som et politisk flertal har vedtaget onsdag.
Læs mere her:
* Kommunerne bestemmer fremover selv, om de vil have et jobcenter, eller om det skal nedlægges.
* Op mod 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fremover ikke til samtale hos kommunen, hvis de er sygemeldt i mindre end 26 uger.
* Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.
* Ni ud af ti sanktioner over for blandt andre langtidsledige ventes at bortfalde. Det betyder blandt andet, at nedsættelse af kontanthjælpen kun skal benyttes, "hvis tilliden mellem sagsbehandler og borger brydes".
* Kommunerne kan undtage én ud af fire ledige, der godt kan selv. Det betyder, at man ikke skal leve op til obligatorisk krav til samtaler og aktivering i de første seks måneders ledighed.
* Kommuner og a-kasser får mulighed for at afholde færre samtaler. Det betyder blandt andet, at dagpengemodtagere skal til færre samtaler end i dag, hvor der er krav om seks samtaler i de første seks måneders ledighed.
* Med reformen ventes det, at der kan blive sparet 2,7 milliarder kroner, hvilket svarer til over en fjerdedel af de nuværende udgifter på området, som kaldes det dyreste system i verden.
Kilde: Ny beskæftigelsesreform.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned