SF's socialordfører, Özlem Cekic, inviterer nu de fattige børn til juletræsfest på Christiansborg.
Socialordføreren, som i september vakte opsigt ved at holde ramadan-middag på Christiansborg, har denne gang inviteret 60 børn fra socialt belastede boligområder inden for til juletræsfesten i SF's gruppeværelse. Ifølge Özlem Cekic skal børnene ikke blot have en god dag. Arrangementet skal være med til at synliggøre, at aldrig har så mange stået i kø for at få julehjælp.
- Jeg inviterer virkeligheden inden for på Christiansborg. Der er desværre rigtig mange, som ikke har råd til eller har meget svært ved at få råd til at holde en jul med mad, gaver og juletræ. De har brug for en hyggelig dag med alt, hvad en rigtig juleaften indeholder uden at tænke på, om der så ikke er råd til at holde fødselsdag i januar, siger socialordføreren.
- 2010 har været EU's fattigdomsår. Regeringen har valgt at lave pjecer og hjemmesider for at bekæmpe fattigdommen, mens køen foran julehjælp aldrig har været længere i Danmark. De borgerlige politikere vil ikke anerkende, at der er fattige børn i Danmark. Og nu komme de børn på Borgen, siger Özlem Cekic.
Inden julemad og julemand kommer entertainer og tryllekunstner Sunny Cagara - kendt fra DR?'s program Talent 09 - forbi og underholder den 15. december
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned