Det er godt, at loftet over andelen af aktieoptioner i lønnen kun omfatter pengeinstitutternes direktioner og bestyrelser. Men det er noget skidt, at reglerne for topfolk i Danmark bliver skrappere end i andre lande, fordi det vil hæmme rekruttering af udlændinge til ledende poster i danske, finansielle institutioner.
Det er reaktionen fra direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz, på tirsdagens aftale på Christiansborg om at begrænse pengeinstitutternes brug af aktieoptioner som aflønning.
- Hvis loftet havde omfattet andre medarbejdere end bestyrelse og direktion, så ville vi opleve en medarbejderflugt til udlandet - det er der ingen tvivl om, siger Jørgen A. Horwitz.
Han påpeger, at pengeinstitutterne har mange udlændinge ansat som nøglemedarbejder i niveauet under direktioner og bestyrelser, som ville rejse væk til mere lukrative job, hvis de var faldet ind under loftet på de 25 procent.
Finansrådets direktør beklager, at der nu bliver et lavere loft for direktører og bestyrelsesmedlemmer end i for eksempel andre EU-lande, hvor nogle kun vil begrænse andelen til 50 procent af lønnen.
- På sigt kan det få den effekt, at ledende bankfolk søger væk til andre sektorer, hvor der ikke er sådan en særregel om aktieoptioner. Og det kan også vise sig at blive en hindring for, at danske pengeinstitutter kan tiltrække udlændinge til poster i direktioner eller bestyrelser, sådan som udviklingen har været i de senest år i andre erhvervssektorer, siger Finansrådets direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie