Fiskeriprofessor: Kvotekonger stækkes men består
Kvotekongerne i dansk fiskeri går sværere tider i møde. Nogle kommer til at aflevere deres kvoter tilbage, siger Niels Vestergaard, professor på Syddansk Universitet i ressource- og fiskeriøkonomi om den fiskeriaftale, som alle partier i Folketinget har indgået. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Kvotekongerne får svært ved at udvide deres rige med ny fiskeriaftale, siger professor i fiskeriøkonomi.
Kvotekongerne i dansk fiskeri går sværere tider i møde.
Nogle kommer til at aflevere deres kvoter tilbage, og fiskere, som ikke overholder reglerne, risikerer at blive straffet.
Det siger Niels Vestergaard, professor på Syddansk Universitet i ressource- og fiskeriøkonomi, om den fiskeriaftale, som alle partier i Folketinget har indgået.
- Det er et skridt i den rigtige retning. Man forsøger at gøre op med, at reglerne hidtil ikke er blevet overholdt, og at man har haft en for dårlig kontrol.
- De fiskere, der har fået dispensation, vil få dem ophævet, og så er der nogle, der har kvoter over loftet, og de skal sælges fra. Det gøres mere præcist, hvad det vil sige at eje kvoter, siger Niels Vestergaard.
Aftalen kommer, efter at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i august rettede deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter.
Hidtil har alene det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab. Det ændrer aftalen, så også den indflydelse, som fiskere uformelt har gennem andre fiskere, tæller med.
Men trods de nye regler vil der stadig være kvotekonger:
- De kvotekonger, vi har i dag, er stadig konger, men deres rige kan ikke vokse. Med de nye regler kan deres virksomhed ikke blive større, for der bliver sat en stopper for yderligere koncentration, siger Niels Vestergaard.
Når det stadig lader sig gøre at være kvotekonge, så skyldes det, at reglerne, for hvor store koncentrationer en enkelt fisker må eje, er forholdsvis lempelige.
- Reglerne for koncentration er blevet slækket flere gange, og det betyder, at de er rimeligt favorable. Det betyder, at den koncentration, der er i dag, fortsat vil være den samme.
- Men der sættes en stoppe for en yderligere koncentration, siger Niels Vestergaard.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned