Fleksjobbere betaler for hjælp til svage unge
Reformen af fleksjob og førtidspension, som regeringen har indgået med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, betyder, at folk på fleksjob får en betydelig nedgang i deres indkomst.
Det viser beregninger, som FTF har foretaget, efter at aftalen kom på plads lørdag aften.
En pædagog, der kommer i fleksjob på den nye ordning, vil tabe 4500 kroner i løn og pension om måneden i forhold til de regler, der gælder nu for en person med mindste arbejdsevne.
For en skolelærer i fleksjob vil tabet være på cirka 8000 kroner om måneden i forhold til de nuværende regler, viser FTF's beregninger.
Reformen berører alle nye fleksjobbere og nuværende fleksjobbere, der skifter til nyt job.
- De forringelser, der lægges op til, er urimelige og vil forringe forsørgelsesgrundlaget for mange, der ufrivilligt har mistet en del af deres arbejdsevne, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey i en kommentar.
FTF er enig i ønsket om at øge arbejdsstyrken ved, at færre får førtidspension.
- Reformen skal flytte folk fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Det er godt.
Det forudsætter imidlertid, at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar for at ansætte flere med nedsat arbejdsevne, siger Bene Sorgenfrey.
Men det sikrer reformen ifølge FTF ikke. Resultatet kan blive, at flere får dårligere mulighed for at forsørge sig selv, frygter Bente Sorgenfrey.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned