Folkeskolen skal knyttes tættere til erhvervsskolerne

På trods af øget politisk fokus på området er det ikke lykkedes at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Derfor har regeringen torsdag præsenteret et udspil, der skal vende den kedelige udviklingen og gøre det mere populært at vælge håndværksfag frem for boglige.

Og denne gang retter man fokus på koblingen mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, forklarer undervisningsminister Merete Riisager (LA).

- Vi forbedrer kvaliteten af erhvervsuddannelserne, men vi ændrer også på folkeskolen.

- Vi forbedrer værkstedsfaciliteter, vi introducerer prøver i praktiskfaglige fag, og vi indfører en parathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser, ikke kun til gymnasiet, siger hun.

Ud over flere praktiske fag i 7. til 9. klasse åbner udspillet op for at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne.

Samlet set er der tale om forbedringer, der løber op i to milliarder kroner over fire år.

- De penge, der er afsat, er en væsentlig saltvandsindsprøjtning til erhvervsskolerne.

- Det svarer også til det beløb, som arbejdsmarkedets parter mener, at der skal tilføjes, siger Merete Riisager.

Og selv om erhvervsskolerne fortsat skal spare to procent om året i kraft af det såkaldte omprioriteringsbidrag, fastholder ministeren, at der er tale om en forbedring.

- Økonomien omkring erhvervsuddannelserne er kompleks og handler blandt andet også om, hvor mange elever der søger ind.

- Derfor er det her et spørgsmål om økonomisk prioritering, men også om at vi skal have flere elever til at tilvælge erhvervsskolerne. Gør de det, får skolerne også flere penge.

Hvis udspillet skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af aftalen om erhvervsskolereformen, der trådte i kraft i 2015.

Målet var at få 25 procent af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I år var det dog kun 19,4 procent, der gik den vej.