Folketidendes debatmøder kridter valgbanen op
Folketidendes vælgermøde var et tilløbsstykke. Foto: Anders Knudsen
Kandidaterne glæder sig, for nu skal de sidste stemmer snakkes hjem på avisens valgmøder. Folketidende.dk LIVESTREAMER i samarbejde med HLTV fra valgmødet.
Det er tæt ved lukketid, og sidst i denne uge kender vi de vigtigste svar. Fredag ved vi også, hvem af de lokale kandidater, der bliver valgt. Og vi kan roligt regne med, at hvert eneste skud, de har tilbage i bøssen, bliver fyret af i begyndelsen af i aften og i morgen aften.
Og det kan meget vel ske på Folketidendes to valgmøder. Mandag klokken 19 i teatret i Nykøbing, og tirsdag i Nakskov.
Alle ni spidskandidater i Guldborgsund-kredsen stiller op til valgmødet i Nykøbing:
Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne, Linda Kristiansen, De Radikale, Rune Kristensen, Konservative Folkeparti, Henning Østergaard-Christensen, Kristendemokraterne, René Christensen, Dansk Folkeparti, Henrik Høegh , Venstre Bente Borreskov, Enhedslisten, Thomas Michelsen, Liberal Alliance og Flemming Stenild, SF.
Valgmøderne i begge byer ledes af Folketidendes chefredaktør Søren Knudsen. Der er fri adgang for alle interesserede, men dørene lukkes, når alle pladser er besat.
Søren Knudsen indleder, hvorefter hver kandidat får tre minutter til at præsentere sig selv og sine mærkesager. Efter den indledende runde går debatten i gang med to forberedte runder. Bagefter følger en runde med udgangspunkt i spørgsmål fra salen.
Her vil spørgsmålene være rettet til de enkelte kandidater og skal ikke debatteres mellem paneldeltagerne. Møderne er sat til klokken 22 med en pause midtvejs og endnu to runder og en fri runde til sidst Kandidaterne får i øvrigt at vide i forvejen, hvilke emner der bliver stillet til debat.
Folketidende.dk LIVESTREAMER i samarbejde med HLTV fra valgmødet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned