Regeringspartierne har selv, sammen med Enhedslisten, stemt for en vedtagelse, hvor de korte frister bliver beklaget.
Venstres Kristen Jensen mener, at det vedtagne betyder en næse til regeringen. Men en næse indebærer kritik, og det er der ikke tale om i denne sag, lyder det fra regeringssiden i Folketinget.
I vedtagelsen hedder det, at "derfor beklager Folketinget, at lovforslag i visse tilfælde er udsendt med meget korte høringsfrister, selv om Folketinget anerkender, at det politiske arbejde kan nødvendiggøre dette."
Ingen stemte imod forslaget til vedtagelse, mens 56 undlod af stemme og 60 stemte for.
Inden afstemningen sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at tidspresset under det danske formandskab for EU og den sene dannelse af regeringen i oktober er skyld i, at regeringen nogle gange har givet kort frist.
- Regeringen lytter til den kritik, der er rejst, men ha' forståelse for, at det på flere måder har været et specielt folketingsår, sagde hun og henviste til EU-formandskabet og valget.
Både oppositionen og formanden for Folketinget, socialdemokraten Mogens Lykketoft, har kritiseret, at der nogle gange har været alt for kort tid til at kommentere lovforslag, inden de skulle behandles i Folketinget.
Til et forslag om fixerum for narkomaner fik en organisation kun en enkelt dag til at svare. For et andet forslag var der to dages frist, påpegede Kristian Jensen.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, forsvarer regeringen med, at den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var længe om at udskrive valg, så den nuværende regering kom under tidspres.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned