En række interesseorganisationer klager nu til Folketingets formand, Thor Pedersen (V), over, at de har al for kort tid til at tage stilling til VK-regeringens nye lovforslag.
Ifølge Folketingets regler går en del af lovgivningsprocessen ud på, at netop organisationerne får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. En proces som skal forhindre lovsjusk.
- Denne mulighed eksisterer i dag reelt ikke i en lang række tilfælde, skriver i alt 27 interesseorganisationer i et fælles brev til Thor Pedersen.
Senest har regeringen fremsat et lovforslag om at ændre gebyrerne i udlændingeloven.
Udkastet til lovforslag blev sendt i høring torsdag den 11. november med høringsfrist til mandag den 15. november. Lovforslaget blev fremsat to dage senere, den 17. november, og ministeriets såkaldte resume af høringssvaret lå klar den 18. november. Derefter der var 1. behandling lovforslaget i folketingssalen den 25. november. Et forløb som betyder, at en lang række af organisationerne ikke har nået at svare inden for tidsfristen.
- Hver gang høringer gennemføres med ekstremt korte varsler, er der konkrete undskyldninger fra de involverede ministre, i dette tilfælde henvises således til finanslovens vedtagelse, skriver organisationerne som blandt andet tæller LO, Red Barnet og Den Katolske Kirke i Danmark.
- Det må imidlertid være regeringens og Folketingets pligt og ansvar at tilrettelægge lovgivningsprocessen, således at den respekterer de regler, der gælder for processen. Tilsidesættelsen af reglen om rimelige høringsfrister er et generelt problem. Regeringen synes ikke længere at have respekt for høringsproceduren og for at høring bør kunne føre til ændringer og genovervejelser, samt at høringer har stor betydning i bestræbelserne på at undgå uklar lovgivning og
egentligt lovsjusk, hedder det i brevet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned