Formand for Grønlands Landsting indlagt med hjerteproblemer
Det var under en rejse sidste fredag, at Lars-Emil Johansen pludselig fik det dårligt. Foto: /ritzau/Sofia Busk
/ritzau/Sofia Busk
Lars-Emil Johansen kommer til at holde pause fra politik i tre måneder efter hjerteoperation.
Formanden for Inatsisartut, Grønlands Landsting, Lars-Emil Johansen, blev i sidste uge indlagt på Rigshospitalet med hjerteproblemer.
Hjertelæger foretog undersøgelser, der viste, at en hjerteoperation var nødvendig, skriver mediet sermitsiaq.ag.
Operationen var ifølge mediet planlagt til at blive gennemført onsdag eftermiddag. Det fremgår ikke, om operationen er overstået.
Den 71-årige Lars-Emil Johansen har forud for operationen fortalt til Sermitsiaq, at han glæder sig til at få operationen overstået, så han kan komme hjem til Nuuk.
- Det er en stor operation, men jeg er heldigvis i gode hænder hos nogle dygtige hjertelæger her på Rigshospitalet. Når det nu skulle være, glæder jeg mig over at være her i København.
Det var under en rejse sidste fredag, at Lars-Emil Johansen pludselig fik det dårligt. Han fik kontakt til en hjertelæge, der foretog en skanning, som ikke umiddelbart viste noget.
Derfor blev han overført til Rigshospitalet. Her kunne læger konstatere, at en operation var nødvendig.
Operationen betyder, at formanden må tage en pause fra politik de kommende måneder. Ifølge Lars-Emil Johansen har lægerne rådet ham til at restituere i tre måneder.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie