Forsker: Hjort gør op med dansk tøven i nordisk forsvar
Danmarks nye fokus på et fælles nordisk militærforsvar, der startede allerede med det seneste forsvarsforlig, skal fjerne et ry som en tøvende partner i det nordiske samarbejde. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dansk forsvars ry som fodslæbende nordisk militærpartner skal ændres, mener forsvarsminister.
Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Berlingske fortæller, at Danmark skal koncentrere sig mere om militært samarbejde i Norden, er det et resultat af en ny kurs efter flere år med en fodslæbende dansk attitude.
Det forklarer Henrik Breitenbauch, der er centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Danmark har konsekvent investeret langt mindre end især Sverige og Finland men også Norge.
- Vi har været den fodslæbende part. Vi ser med rette de bilaterale relationer til USA og Storbritannien som vigtigere for vores sikkerhed, siger centerlederen.
Han peger på, at ministerens melding er en naturlig konsekvens af det seneste forsvarsforlig.
Forsvarsministeriet oplyser, at det nye fokus kommer til at betyde en rejsende nordisk forsvarsattaché samt et øget nordisk fokus på officersuddannelsen.
Claus Hjort Frederiksen siger i en pressemeddelelse, at han er klar over, at Danmark ikke har ry for at være den ivrigste nordiske militærpartner.
- Det har tidligere heddet sig, at Danmark var fodslæbende i det nordiske forsvarssamarbejde. Det indtryk vil jeg gerne gøre op med, siger Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.
De nye tiltag er dog mere symbolik end en ny virkelighed for Forsvaret, forklarer Henrik Breitenbauch.
- Det betyder noget symbolsk, for det nordiske samarbejde handler meget om at sende signaler til Rusland, siger han.
En øget iver over det nordiske samarbejde, Nordefco, betyder ikke, at andre opgaver rundt om i verden kommer til at forsvinde, vurderer Breitenbauch.
- Det er muligt, at vi holder op med at være i Afghanistan. Men i Europas nærområde vil der stadig være behov for, at nogen tager ansvar, siger han.
- Jeg tror, at det er vigtigt at se, at Norden ikke er et alternativ til Nato. Norden er et supplement.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie