Forsker i it-megaprojekter skal holde skattevæsenet i ørerne
It-tilsynet bliver efter planen etableret fra begyndelsen af 2021. Det får en række beføjelser til at føre tilsyn og udtale sig om driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Fem medlemmer af nyt tilsyn skal sørge for færre ubehagelige overraskelser med it-projekter i skattevæsenet.
De fem medlemmer, som skal være en del af skattevæsenets nye it-tilsyn, er udpeget.
Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye tilsyn får til opgave at rådgive skattevæsenet om udfordringer på it-området.
Formelt er det indtil videre fem kandidater, der står til at blive medlem af tilsynet.
De mangler fortsat at blive godkendt som medlemmer i Skatteudvalget, men det regnes som en formalitet.
Blandt de kommende medlemmer er blandt andre Bent Flyvbjerg, som forsker i it-megaprojekter på Oxford Universitetet og Jens Schmidt, der er leder af center for offentlig it på IT-universitetet.
De øvrige kandidater er Lillian Mogensen, bestyrelsesformand for Rejsekort og Rejseplan A/S, Peter Schleidt, bankdirektør i Jyske Bank og medlem af Statens it-råd og Lars Mathiesen, direktør i Frost Management og tidligere medlem af Statens it-råd.
Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) er det fem personer, som har ekspertviden om udvikling af store it-løsninger.
- Det er helt afgørende, at vi lykkes med vores store it-projekter. Derfor er jeg glad for, at fem så dygtige eksperter vil være med til at sparre med skattevæsenet og styrke det løbende eksterne tilsyn.
- It-tilsynet kommer til at spille en vigtig rolle i vores arbejde. Og jeg ser frem til samarbejdet, siger Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Tilsynets kerneopgave bliver at sørge for, at der kommer bedre styr på skattevæsenets it-område efter flere år med rod.
- Alt for mange gange har det vist sig, at der ikke var styr på vores projekter med forsinkelser og fordyrelser til følge.
- Målet er kort og godt, at vi får langt færre ubehagelige overraskelser med vores it-projekter i fremtiden, siger Morten Bødskov.
It-tilsynet bliver efter planen etableret fra begyndelsen af 2021. Det får en række beføjelser til at føre tilsyn og udtale sig om driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område.
Det vil årligt offentliggøre redegørelser om sit arbejde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned