Forskere kan ikke konkludere effekt af dagpengereform

Det er uholdbart at konkludere, at stigningen i andelen af personer, som er kommet i beskæftigelse efter at have mistet dagpengeretten, skyldes dagpengereformen.

Sådan lyder det fra Anders Bruun Jonassen, arbejdsmarkedsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Udviklingen kunne sagtens skyldes et opsving i konjunkturerne. Problemet er jo bare, at vi ikke kan sige, at det er reformens skyld, men vi kan heller ikke sige, at det ikke er, vurderer han over for Ritzau.

Børsen skriver tirsdag, at andelen, der finder et arbejde, når deres dagpenge er brugt op, er steget til 39 procent som effekt af dagpengereformen fra 2013, men årsagerne til den udvikling kan være mange, mener Anders Bruun Jonassen.

- Det er meget vigtigt at slå fast, at det tal intet siger om reformens effekt. Det er sådan, at der hver periode, hver dag, hver uge, er folk, der forlader dagpengesystemet, men det sker uanset, hvor lang perioden er.

I januar 2013 fandt 18,4 procent af dagpengemodtagerne et arbejde i løbet af de første fem måneder, efter at dagpengeperioden var slut. I januar i år var det cirka 38,5 procent - knap 600 personer - der fandt arbejde i de fem første måneder.

- Det er rigtigt, at der siden 2013 har været en stigning i beskæftigelsen, men det har der jo også været i resten af Europa, tilføjer han.

Heller ikke Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, mener, at man kan drage den konklusion, at udviklingen direkte skyldes dagpengereformen.

- Det skal man passe meget på med. Hvis mine studerende gjorde det, ville de dumpe, fortæller han.

- Det går i to retninger. Halveringen af perioden kan gøre folk mere desperate og skubbe dem ud i arbejde, men det også sagtens være på grund af bedre konjunkturer, men vi har ikke undersøgelser, der kan konkludere hverken det ene eller det andet.