Tidligere efterretningsofficer Frank Grevil er med til at skrive under på en international støtteerklæring for WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange, som nu er fængslet i Storbritannien.
Underskriverne af erklæringen kritiserer den amerikanske præsident Barack Obama og "alle som udsender floskler om integritet, retfærdighed og ansvarlighed, mens de tillader krigsforbrydere og torturbødler at gå frit omkring".
Blandt underskriverne af erklæringen er Daniel Ellsberg, som i 1971 stod bag offentliggørelsen af den hemmelige "Pentagon Rapporten". Den viste, at en stribe amerikanske præsidenter over for kongressen havde hemmeligholdt beslutninger om USA's krig i Vietnam.
"Sandheden er, at hvert eneste angreb, som nu rettes mod WikiLeaks og Julian Assange, blev rettet mod mig og offentliggørelsen af "Pentagon Rapporten" på den tid," siger Ellsberg.
WikiLeaks står bag offentliggørelsen af tusinder af hemmelige amerikanske dokumenter og en film, som viser amerikansk nedskydning af en gruppe civile i Irak.
Assange er fængslet under mistanke for blandt andet voldtægt i Sverige, som kræver ham udleveret.
Frank Grevil gik i 2004 til pressen med en række trusselsvurderinger, som Forsvarets Efterretningstjeneste skrev i 2002-2003 forud for Irak-krigen. Der stod, at efterretningstjenesten "ingen sikre" oplysninger havde om masseødelæggelsesvåben i Irak.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som nu er generalsekretær i Nato, sagde ellers, at "Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved."
Grevil fik fire måneders fængsel for brud på sin tavshedspligt som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det viste sig senere, at Irak ikke havde nogen masseødelæggelsesvåben.
Link til erklæringen:
http://www.commondreams.org/newswire/2010/12/07-13
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned