København skal have flertalsstyre ligesom Folketinget. Det skal være slut med borgmesterposter til mindretallet, mener Københavns nytiltrådte overborgmester, Frank Jensen (S).
Han glæder sig over, at Dansk Folkeparti også gerne vil ændre på den kommunale styreform, så borgerne mere tydeligt kan se, hvem der har ansvar for hvad.
- Jeg håber, at man kommer frem til en model, hvor der er flertalsstyre, men hvor mindretallet har ordentlige betingelser for at udgøre en kommunal opposition, siger Frank Jensen.
- Man kunne gøre det sådan, at man godt kunne være fuldtidspolitiker uden at have en borgmesterportefølje, siger han.
Oppositionspolitikere kan få et sekretariat stillet til rådighed under en ny styreform, som også kan være relevant for Århus og Odense, mener han.
Frank Jensen afviser, at kommunen kan lave de nødvendige ændringer inden for den nuværende lovgivning, som indenrigsminister Karen Ellemann (V) har sagt.
- De alternativer, der er, giver ikke løsningen, siger Frank Jensen.
Han ér allerede begyndt at tale med regeringsmedlemmer om sagen, som han nu også vil tage op med Venstre og de Konservative i kommunen.
Gruppeformand for Dansk Folkeparti i Folketinget, Kristian Thulesen Dahl, ønsker en kommission, der skal se på ændringer til kommunalvalget i 2013. Hovedstadens styreform skal med i det arbejde, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned