Den omstridte gifttransport fra Australien til Kommunekemi Nyborg er nu gået fra at være stillet i bero til helt at være aflyst.
I en samtale med sin australske kollega har miljøminister Karen Ellemann (V) fortalt, at Danmark ud fra en politisk vurdering ikke ønsker at modtage skibet med HCB-affaldet.
Den australske miljøminister, Tony Burke, har over for Ellemann udtrykt beklagelse, men også forståelse for konklusionen, som den australske regering vil respektere.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
- Det er min politiske vurdering, at vi ikke kan modtage affaldet. Som situationen og diskussionen har udviklet sig med betydelig politisk og folkelig modstand, så virker det helt utænkeligt, at skibet med HCB-affaldet sejler til Nyborg, siger Karen Ellemann i pressemeddelelsen.
- Det har jeg informeret Tony Burke om, siger miljøminister Karen Ellemann.
Ifølge Miljøministeriet betyder den politiske enighed, at gifttransporten reelt er blevet aflyst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned