Sundhedsminister Bertel Haarder (V) vil fritage grønlændere fra at skulle betale for tolk, når de er på sygehuset og hos lægen efter nye regler, som gælder 1. juni.
Han forklarer, at en tidligere grønlandsk regeringschef var i sin gode ret, da han blev indlagt på Rigshospitalet uden at kunne tale dansk.
- Den tidligere grønlandske statsminister Josef Motzfeldt kunne ikke tale dansk. Det skal han have lov til. Han er jo grønlænder, forklarer Haarder om regeringschefen, som blev indlagt.
En kender af grønlandsk politik mener, at Haarder kan have blandet lidt rundt i en del grønlandske politikere.
Grønland har ikke haft nogen regeringschef, som hed Josef Motzfeldt.
Derimod var nu afdøde Jonathan Motzfeldt leder af regeringen, Naalakkersuisut.
Han var indlagt på Rigshospitalet, men talte glimrende dansk.
Formanden for det grønlandske parlament, Inatsisartut, hedder Josef Motzfeldt, som Haarder nævner, men han har ikke været regeringschef.
Tidligere regeringschef Hans Enoksen talte nødigt dansk, men han har såvidt vides ikke været indlagt på Rigshospitalet eller særligt syg.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie