Hård tone i tv-duel

De to statsministerkandidater var på kanten af mundhuggeri, da de søndag aften mødtes til deres anden og sidste duel i tv. De beskyldte hinanden for at have hemmelige planer i skuffen og henviste til holdningerne hos de partier, som skal støtte dem.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beskyldte Helle Thorning-Schmidt (S) for at stå i spidsen for et flertal, der ville ophæve skattestoppet. Helle Thorning-Schmidt beskyldte Anders Fogh Rasmussen (V) for at ville gribe økonomisk ind over for kommunerne.

Det meste af debatten var en gentagelse den første duel og af replikker, som er hørt før i valgkampen om velfærd, ventelister, skattestop, asylansøgere, boliger.

/ritzau/




De velkendte temaer gentaget i duel mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen, men i skarpere tone.

Offentliggjort Sidst opdateret