Det står mere end bare almindeligt skidt til med vælgertilslutningen hos Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt.
I en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Socialdemokraterne til at få historisk lave 19,9 procent af stemmerne ved et valg.
Med andre ord vil kun hver femte vælger sætte kryds ved Socialdemokraterne, hvis der var valg lige nu. Det er den laveste tilslutning til partiet, som Voxmeter nogensinde har målt.
Dermed ser det ud til, at vælgerne fortsat ikke har tilgivet den røde regering, der er blevet hårdt kritiseret for at løbe fra flere valgløfter.
Men der kan også være en anden forklaring, mener valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.
For selvom Skat har frikendt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i den omstridte skattesag.
Og selv om det i øjeblikket er Venstre og tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, som er under mistanke for magtmisbrug i selv samme sag, kan noget tyde på, at sagen alligevel har skadet statsministeren.
- Den fornyede opmærksomhed omkring skattesagen smitter af på Socialdemokraterne, fordi det hos nogle vælgere skaber tvivl om, hvorvidt der nu også er noget med de skattebetalinger. Har hun og familien nu også betalt den skat, den skal?
- Det minder igen folk om, at Thorning og familien ikke lever en tilværelse, som de traditionelle socialdemokratiske kernevælgere, siger Rune Stubager.
Trods vælgerøretæverne maner Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, til besindighed.
- Når vi møder vælgerne igen, vil vi blive bedømt på, hvordan vi har håndteret krisen, og om det har lykkes os at skabe job. Det er det, vi har fuldt fokus på nu, siger Magnus Heunicke.
Spørgsmål: Overrasker det dig, at skattesagen ikke er en gevinst for jer?
- Den sag rummer så alvorlige elementer om magtmisbrug og lækage af personlige oplysninger, at den simpelthen er for alvorlig til, at vi vil bruge den til spekulationer i meningsmålinger, lyder det fra Magnus Heunicke.
Voxmeter-målingen giver flertal til blå blok med 95 mandater mod 80 til rød blok.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie