Henrik Høegh, spidskandidat for Venstre i Guldborgsund, tilbringer valgaftenen hjemme i familiens skød. Dermed er han en af de få lokale kandidater, der ikke deltager i de store valgfester rundt om i landsdelen.
- Vi har gjort god plads på 1. salen i huset, hvor vi får besøg af vores børn og nogle gode venner, og så tænder vi for TV-skærmen og følger valget meget tæt i løbet af aftenen, lyder det fra Henrik Høegh.
Han har selv sat sit kryds og har derefter sikret sig både champagne og gravøl.
- Så vi er forberedt på lidt af hvert, siger han.
Og ifølge de seneste exit-polls er der udsigt til, at VKO bibeholder sit flertal og dermed tyder meget på, at det bliver champagnen der bliver drukket senere i aften - det glæder Henrik Høegh sig over.
- Jeg er meget glad for, at det ser ud til at regeringen kan fortsætte. Det tror jeg vil være det bedste for Danmark. Omvendt kan jeg også være lidt egoistisk og konstatere at det nu bliver mere spændende at være en del af Venstres Folketingsgruppe, siger Henrik Høegh.
Her kort før afgørelsens time har han dog en del sommerfugle i maven, afslører han.
- Jeg er utroligt spændt og jeg har brugt nogle timer i eftermiddag på at lave noget helt andet. Det følte jeg, at jeg havde behov for. Min egen situation vil næppe være afgjort før i morgen formiddag, når de personlige stemmer er gjort op, siger Henrik Heøgh.
Jesper Bøgh jb@folketidende.dk
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie