Hummelgaard holder forældreorlov - Tesfaye afløser
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (tv.) overtager ministerposterne fra beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard (i midten), mens sidstnævnte holder forældreorlov. Her ses de sammen med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen til Folketingets åbning tirsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holder forældreorlov, mens barselsforhandlinger pågår.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) går på forældreorlov.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Hummelgaard holder forældreorlov fra 9. oktober til 10. december. Mens han er væk, vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) agere fungerende beskæftigelsesminister.
Tesfaye overtager ligeledes rollen som minister for ligestilling fra Hummelgaard.
Lige inden nyheden om Hummelgaards forældreorlov så dagens lys onsdag omkring middag, kunne han præsentere en trepartsaftale, der skal afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Pudsigt nok holder Hummelgaard forældreorlov, mens forhandlingerne om fremtidens barselssystem er gået i gang. De gik i gang i sidste måned.
Regeringen er grundlæggende imod at skulle lovgive om barsel. Men et EU-direktiv kræver det, og derfor vil regeringen lave en aftale, som giver mest mulig frihed til familierne.
Hummelgaard har tidligere udtalt, at han hellere så, at det var arbejdsmarkedets parter selv, der forhandlede barselsregler.
EU-direktivet kræver, at mor og far skal have mindst ni ugers øremærket barsel hver.
Fagbevægelsens Hovedorganisation blev sammen med Dansk Arbejdsgiverforening i sidste måned enige om en mulig barselsmodel, der overholder direktivet. Den er Hummelgaard grundlæggende positiv overfor.
De to organisationer har givet håndslag på en model, der øremærker 11 uger barsel efter fødslen til hver af forældrene. Resten af barslen vil så kunne deles, som det passer forældreparret. Aftalen vil betyde, at hvis manden ikke bruger sine 11 uger, så bortfalder de.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned