Med udsigter til et kraftigt stigende antal ældre der kræver en stadig bedre offentlig service og færre erhvervsaktive til at levere servicen, satser Guldborgsund kommune nu på velfærdsteknologi i et nyt boligprojekt, lyder det fra Bent Jørgensen (C), der er formand for Seniorudvalget i Guldborgsund kommune.
- De 18 millioner kroner er kommunens andel af finansieringen af et nyt plejeboligbyggeri med omkring 80-100 boliger. Der er nedsat nogle grupper, som arbejder med projektet, siger Bent Jørgensen.
Et samarbejde med Servicestyrelsen og Teknologisk Institut skal sikre, at der netop er fokus på velfærdsteknologi i det nye plejecenter.
Regeringen har afsat 3 milliarder kroner, som via ABT-fonden kan søges til udvikling af arbejdsbesparende teknologi.
- Vi ansøgte ABT-fonden, men kom desværre ikke i betragtning i 2009. Det skal dog ikke afholde os fra at arbejde videre med projektet, forklarer Ben Jørgensen, der overvejer at arrangere et møde med formanden for ABT-fonden i håb om at få del i de 400.000 millioner kroner, der udmåles i 2010.
Ud fra en boligmæssig vurdering, mener Bent Jørgensen derfor, at Guldborgsund kommune er med på velfærdsteknologibølgen, men han frygter de økonomiske aspekter.
- Hvis byrådet har den nødvendige indstilling, afsættes der flere penge, end vi gør i dag, og det er nødvendigt, hvis vi skal holde samme serviceniveau, konkluderer Bent Jørgensen.
Læs også: Kommuner bør investere i velfærdsteknologi
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned