Thomas Østergaards exit fra SF kommer ikke som en overraskelse for formanden for SF's byrådsgruppe i Lolland Kommune, Torben Hansen.
- Det er noget, der har ligget og ulmet i lang tid, siger han.
Gruppeformanden ærgrer sig over sin forhenværende partifælles udmeldelse. Han kan dog til dels godt forstå, at Thomas Østergaard har taget den drastiske beslutning.
- Når man er i politik, så kan man jo ikke få sin vilje konstant. På den anden side, hvis man som menneske bliver frustreret og render rundt med nogle indeklemte ting, så mener jeg, at det ud fra en menneskelig betragtning er det rigtige valg. Så jeg kan egentlig godt forstå det, siger han.
Torben Hansen har tidligere selv rettet kritik mod SF. Thomas Østergaards beslutning om at forlade partiet er dog ikke noget, der får ham til at overveje sin egen fremtid inden for SF nærmere.
- Om jeg er kandidat til byrådet næste gang, det har jeg slet ikke besluttet endnu. Men Thomas' beslutning har i hvert fald ingen indflydelse på min fremtid overhovedet, siger Torben Hansen.
Torben Hansen siger, at han vil fortsætte som formand i byrådsgruppen, så længe de andre SF'ere mener, han er den rigtige til jobbet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned