Den runde fødselsdag bliver fejret på mandag med åbent hus hos Vivi Henningsen klokken 9-12 i hendes hjem på Ellemosevej 39 i Holeby. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Vivi Henningsen fylder mandag 70 og stiller op til regionsrådsvalget.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
HOLEBY Ved det kommende regionsrådsvalg vil man kunne finde Vivi Henningsen fra Holeby på stemmesedlen under Socialdemokratiet for første gang. Og det på trods af et væld af forenings- og tillidsmandsarbejde, samt at hun på mandag bliver 70 år.
- Jeg er ikke klar til at stoppe endnu. Der er ting, jeg gerne vil være med til endnu. Jeg synes, jeg har noget at give af. Selv om jeg bliver 70, føler jeg mig som en på 40, fortæller Vivi Henningsen.
Blandt de politiske hovedpunkter, hun vil arbejde for, er blandt andet Lollands fremtid efter Femern-byggeriet og egen praktiserende læge til flere i regionen.
Opfordringen til at stille op kom fra nuværende regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der foreslog, at de skulle stille op som kandidaterne fra Lolland.
- Da han spurgte, måtte jeg bare spørge, om han vidste, hvor gammel jeg var. Men der sagde han jo, at hvis Trump og Biden kan stille op i USA, så kan jeg jo også, griner Vivi Henningsen.
Annonce
Vivi Henningsen blev 1. april 1970 ansat på Kofoedsminde og kunne derfor sidste år fejre 50-årsjubilæum. I over 10 år har hun udover sin andre titler, blandt andet grundejerforeningsformand og menighedsrådsformand, også været fællestillidsmand for socialpædagoger ansat i Region Sjælland, ligesom hun i mange af årene på Kofoedsminde har været tillidsmand med enkelte pauser imellem.
- Der var dengang, man i fagbevægelsen ville vælte Schlüter. Og der kom jeg aldrig rigtig hjem. Hvis jeg havde fri klokken tre, ringede jeg og sagde, at jeg først var hjemme til aftensmaden, og så blev den både otte og ni. Aftenen før strejken kom jeg hjem klokken et, og da jeg skulle ind og kigge til børnene, havde min mand sat et billede af mig ind hos dem. Så kunne de i det mindste huske, hvordan jeg så ud, griner Vivi Henningsen.
- Så efter den konflikt besluttede jeg, at jeg tog en pause i nogle år, fortsætter hun, men understreger samtidig, at tillidsmandsarbejdet har været med til at sætte gang i politikerkarrieren.
Vivi Henningsen vil i regionsrådet kæmpe for at beholde lægevagten i Nakskov. Foto: Peter Levinsen HansenPeter Levinsen Hansen
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie