Jurist om DF-forslag: Konventioner dækker danskerne ind
Dansk Folkeparti vil skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv
/ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv
Grundloven beskytter ikke mod tortur og sikrer ikke fair rettergang, påpeger jurist Jonas Christoffersen.
Den danske grundlov er ikke nok til at sikre danskernes komplette retssikkerhed.
Det mener Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, efter et forslag fra Dansk Folkeparti (DF) om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning.
Et af partiets argumenter for at gøre det, er at den danske grundlov ifølge partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, sikrer danskernes retssikkerhed.
Der er ifølge ham derfor ikke behov for Menneskerettighedskonventionen.
Men det er Jonas Christoffersen ikke enig i.
- I grundloven står der ikke skrevet, at man har ret til retfærdig rettergang. Der er ikke et forbud mod tortur.
- I den praktiske virkelighed er det menneskerettighederne, der beskytter os borgere mod politikernes indgreb i vores grundlæggende rettigheder.
- Medmindre udmeldelsen bare er et principielt standpunkt - hvor man vil stå frit bare for at stå frit - så må det være fordi, man gerne vil krænke nogle rettigheder, man ellers ikke må krænke, siger han.
Ifølge Jonas Christoffersen er borgernes rettigheder det essentielle i debatten om Menneskerettighedskonventionen.
- Det handler om, hvorvidt Folketinget ønsker at respektere borgernes rettigheder og være en del af det internationale samarbejde om menneskerettigheder, som der står i regeringsgrundlaget.
- Det vil de heldigvis, fordi sidste gang, DF foreslog noget lignende, blev det afvist. Og det håber jeg også, at man vil gøre denne gang, siger han.
DF vil med forslaget blandt andet gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge.
- Samtidig skal vi i Danmark i det hele taget have mere kontrol over udlændingepolitikken, siger Martin Henriksen.
Menneskerettighedskonventionen ligger under Europarådet, som Danmark overtager formandskabet for 15. november.
Fredag mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie