Det mener erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), der læner sig op ad nye anbefalinger fra et udvalg nedsat i 2009 til at granske konkurrencelovgivningen. Det skriver Politiken tirsdag.
Udvalget anbefaler at ligestille konkurrenceovertrædelser med anden form for økonomisk kriminalitet. Det indebærer højere bøder og risiko for fængsel.
- Det er den rigtige vej at gå for at få skærpet konkurrencen, siger Ole Sohn.
Forskning har vist, at kartellerne i snit opererer med en overpris på 46-49 procent. Det går også ud over Ole Sohns område: væksten.
- Det er vigtigt at skærpe konkurrencelovgivningen, for jo mere fair konkurrence, der er, jo mere innovation kommer der i erhvervslivet, jo bedre priser får forbrugerne, og jo mere vækst skabes der, siger ministeren til Politiken.
Udvalget består blandt andet af repræsentanter for Dansk Industri (DI), og her er man ikke varm på ministerens idé om fængselsstraf.
- Vi frygter, at virksomhederne bliver skræmt, så de overhovedet ikke vil have kontakt til hinanden og derfor ikke indgår for eksempel forskningssamarbejde, siger erhvervsjuridisk chef i DI, Kim Haggren til Politiken.
Blandt politikerne på Christiansborg er et flertal umiddelbart klar til at skærpe lovgivningen, så kartelbagmændene kan bures inde, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned