Det mener Kristendemokraterne, som derfor entydig fravælger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og i stedet peger ubetinget på en blå statsministerkandidat.
- Vi er hverken højreorienteret eller venstreorienteret. Vi er menneske-orienteret. Vi vil kæmpe for et stærkt fællesskab i Danmark og et velfærdssamfund med plads til alle, siger formand Per Ørum Jørgensen i en pressemeddelelse.
- Regeringen gør op med solidariteten i Danmark med dens besparelser på førtidspensionister, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere, handicappede og ældre, siger han.
Udmeldingen bryder med en lang tradition i partiet om først at offentliggøre statsministermeldingen kort tid før folketingsvalg.
Men den falder altså nu, selvom der potentielt er flere år til næste valg.
- Vælgerne har krav på at vide, hvor vi står allerede nu. Jeg ved, at mange borgere efterspørger de positive værdier, som vi repræsenterer i form af et mere medmenneskeligt Danmark, hvor man tager ansvar for sig selv, hinanden og naturen.
- Et Danmark med økonomisk, social retfærdighed og et rummeligt arbejdsmarked, siger Per Ørum Jørgensen.
I øjeblikket sidder Kristendemokraterne ikke i Folketinget. Per Ørum Jørgensen forventer dog, at partiet er opstillingsberettiget igen i løbet af 2012.
I Voxmeters seneste måling foretaget for Ritzau står partiet til 0,3 procent af stemmerne. Det vil sige, at Kristendemokraterne både ligger under spærregrænsen og de 0,8 procent, som partiet opnåede ved seneste folketingsvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned