Bomberne i Stockholm lørdag skaber en frygt, som højreekstremister kan udnytte. Sådan lyder advarslen fra den konservative udenrigs- og integrationsordfører Naser Khader.
- Det er vigtigt, at man ikke lader sådan en handling føre til hetz mod alle muslimer, siger han.
- Man kunne være bange for, at sådan en terrorhandling også vil give et parti som Sverigedemokraterna og ligesindede fremgang. For det er sådan noget, der skaber frygt. Og der vil være personer, organisationer og partier, som vil udnytte denne frygt. Man kunne frygte, at det blev udnyttet af folk, der har meget højreekstremistiske synspunkter, siger den konservative ordfører
Naser Khader mener, at erfaringen viser, at frygten bliver udnyttet.
Sverigedemokraterne kom i det svenske parlament Riksdagen ved valget i efteråret. Partiet har en vis forbindelse til Dansk Folkeparti, hvis leder, Pia Kjærsgaard, talte ved et af Sverigedemokraternas møder.
Den konservative Naser Khader har også en opfordring til islams åndelige ledere. De skal fordømme selvmordsbomber, mener han.
- Det er vigtigt, at de er lige så højtråbende, som når nogen laver en eller anden latterlig tegning om profeten eller andre, siger Naser Khader.
Selvmord er forbud i islam. Men selvmordsbombere tror, at deres handling er i orden og bringer dem i paradis, fordi de dør i kamp for religion, familie og nation, påpeger Khader.
Lørdagens to eksplosioner i den svenske hovedstad kostede en bombemand livet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned