Knap 40 procent ser ud til at have stemt
Klokken 16 ligger valgdeltagelsen i Ritzaus rundspørge på niveau med valget i 2013.
Klokken 16 havde 38,8 procent af vælgerne stemt i udvalgte kommuner og valgsteder med 456.525 stemmeberettigede vælgere, der indgår i Ritzaus rundspørge.
Ved valget i 2013 var tallet 38,3 procent. Dermed ligger valgdeltagelsen tilsyneladende nogenlunde på niveau med sidst, selv om vælgerne har haft en time mere at stemme i.
Valgstederne åbnede ved dette valg for første gang klokken 8 i stedet for som tidligere klokken 9.
Der er dog tre timer, til valgstederne lukker klokken 20. Og valgdeltagelsen kan nå at stige, hvis tilstrømningen til valgstederne tager til sidst på eftermiddagen.
Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger tirsdag eftermiddag, at noget tyder på, at nogle vælgere har flyttet deres besøg på valgstedet fra om eftermiddagen til om morgenen.
- Men det hele kan nå at flytte sig endnu. Det er dog stadigvæk spændende, om vi kan nå helt op på det flotte resultat fra sidst, hvor valgdeltagelsen endte på 71,9 procent, siger Kasper Møller Hansen.
Den ekstra time om morgenen er indført for at give vælgerne bedre mulighed for at stemme, inden de skal møde på arbejde. Det er meningen, at denne åbningstid skal gælde ved valg fremover.
Det store spørgsmål er, om den udvidede åbningstid øger valgdeltagelsen, eller om det blot får vælgerne til at stemme om morgenen i stedet for om eftermiddagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned