Kommentator: LA's trusler er gift for regeringssamarbejdet
Liberal Alliance vil have skattelettelser, hvis de skal stemme for den finanslov, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om fredag. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Tilliden i regeringen nedbrydes, når LA truer med ikke at stemme for finansloven, mener Hans Engell.
- Liberal Alliances håndtering af finanslovsforhandlingerne har været gift for det samarbejde, der normalt skal være inden for en regering.
Sådan siger politisk kommentator og tidligere minister Hans Engell.
Udtalelsen kommer i kølvandet på fredagens finanslovsaftale.
Samtidig med at aftalen blev præsenteret fredag aften, meddelte Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, at partiet kun ville stemme for finansloven - som LA altså selv har været med til at forhandle på plads - hvis der samtidig kommer en aftale om store skattelettelser.
Den slags udmeldinger er ifølge Hans Engell med til at skabe et meget dårligt klima internt i regeringen.
- Det er stærkt nedbrydende for den gensidige tillid og åbenheden internt.
- Det gør, at alting bliver meget sværere, fordi man vogter på hinanden. Man kan ikke have et regeringsparti, der kører sit eget show i forhold til de andre, og det er jo det, der sker her, siger Engell.
Den gensidige tillid mellem især Liberal Alliance og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti ligger i forvejen på et meget smalt sted.
Det mener politisk kommentator Jarl Cordua.
- LA har simpelthen ikke tillid til, at Kristian Thulesen Dahl vil overholde den aftale om skat, man har indgået med ham.
- Thulesen Dahl er omvendt bekymret for, at han ikke får de udlændingestramninger igennem, han er blevet stillet i udsigt, siger Cordua.
Ifølge Hans Engell var udmeldingerne fra Liberal Alliance også med til at spolere præsentationen af finansloven fredag aften.
- Der var jo ingen journalister, der interesserede sig for selve aftalen. I stedet ville alle vide, om den overhovedet er det papir værd, den er skrevet på, siger Engell.
Han kan ikke mindes en tidligere situation, hvor et siddende regeringsparti har truet med at stemme imod en finanslov, de selv har siddet og forhandlet på plads.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie