Kommission lokker med 20 procent højere løn
Lønnen kunne været væsentligt højere i Danmark, hvis vi arbejdede mere effektivt.
Sådan lyder det fristende tilbud i det første debatoplæg fra Produktivitetskommissionen, som regeringen har nedsat for at få mere ud af hver arbejdstime.
Faktisk kunne gennemsnitslønnen i Danmark have været 20 procent højere næste år, hvis Danmark siden midten af 1990'erne havde haft samme stigning i produktiviteten som Sverige.
Det fortæller Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.
Kommissionen kommer senere med delrapporter og helt konkrete forslag til, hvad der kan gøres. Slutrapporten skal kommissionen have produceret, inden 2013 er slut.
Kommissionen skal blandt andet finde ud af, hvorfor Sverige har gjort det så meget bedre end Danmark.
Peter Birch Sørensen har foreløbig disse formodninger:
- Sverige er gået videre med alternative aktører i velfærd. Det må vi se på. Noget tyder også på, at Sverige er bedre til at anvende it, siger Peter Birch Sørensen, professor og tidligere overvismand.
USA ligger i front, når det gælder produktivitet. Danmark ligger omkring 20 procent under det amerikanske niveau.
Her kan forklaringen være, at amerikanske virksomheder generelt er mere effektivt ledet end europæiske, fortæller Peter Birch Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned