Kornbek erkender nederlag

Alt tyder på, at Kristendemokraterne heller ikke kommer i Folketinget i denne omgang. Formand Bodil Kornbek ærgrer sig, men kæmper til det sidste.
 
- Jeg har det faktiske godt, fordi jeg har hele tiden troet på det og kæmpet for det. Og valget er ikke ovre endnu, siger Kornbek, der dog erkender, at der ikke er meget håb forude.
 
- Jeg tror på mirakler, men jeg har da virkelig lyst til at sige øv. Vil vi se Bodil Kornbek til næste valg?
 
- Man vil se Kristendemokraterne igen, men hvordan jeg personligt vil agere, vil jeg meddele medlemmerne, når resultatet foreligger, siger hun. /ritzau/




Kristendemokraternes formand Bodil Kornbek erkender nederlaget, men håber stadig på mirakler, selv om valgstedsmålingerne viser, at partiet ikke kommer ind.

Offentliggjort Sidst opdateret