Krise mellem Saudi-Arabien og Canada bekymrer Samuelsen
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) følger med bekymring den diplomatiske krise mellem Saudi-Arabien og Canada. Foto: Jessica Gow/arkiv/Ritzau Scanpix
Jessica Gow/arkiv/Ritzau Scanpix
Diplomatisk krise opstod, da Canada udtrykte bekymring over fængslingen af aktivister i Saudi-Arabien.
Det ser ikke ud til, at den diplomatiske krise mellem Canada og Saudi-Arabien slutter lige med det samme.
Striden mellem de to lande begyndte fredag. Her udtrykte den canadiske ambassade i Saudi-Arabien "alvorlig bekymring" over fængslingen af adskillige aktivister i landet den seneste tid.
I Danmark følger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) med fra distancen.
- Jeg er bekymret over den seneste udvikling i Saudi-Arabien.
- Derfor følger jeg udviklingen nøje, og vi er i tæt dialog med vores EU-partnere om, hvordan vi bedst håndterer situationen, siger Samuelsen i en mail til Berlingske.
Onsdag kom det frem, at Saudi-Arabien har stoppet alle medicinske behandlinger af saudiarabiske borgere, der er indlagt på hospitaler i Canada. Det oplyste et saudiarabisk nyhedsbureau natten til onsdag dansk tid.
Saudi-Arabien arbejder på at overflytte samtlige patienter til hospitaler uden for Canada.
Blandt de fængslede aktivister er prominente navne som Nassima al-Sadah og Samar Badawi.
- Vi opfordrer myndighederne i Saudi-Arabien til omgående at løslade dem og alle andre fredelige menneskerettighedsaktivister, skrev den canadiske ambassade blandt andet på Twitter.
Svaret fra det saudiarabiske udenrigsministerium var til at forstå.
- Kongeriget Saudi-Arabien vil ikke acceptere nogen form for indblanding i landets interne anliggender eller ordrer fra andre lande, skrev ministeriet på Twitter.
Den saudiarabiske regering mener, at Canada har blandet sig "i landets interne anliggender", når Canada offentligt udtrykker sin støtte til flere fængslede menneskerettighedsaktivister i Saudi-Arabien.
Mandag valgte Saudi-Arabien at udvise Canadas ambassadør og trække sin egen ambassadør hjem fra Canada.
Derudover har Saudi-Arabien annonceret et stop for fremtidig handel med Canada. Det er dog uvist, om det vil påvirke de eksisterende handelsaftaler mellem landene.
Tirsdag oplyste Saudi-Arabien, at landet vil sende tusindvis af saudiarabiske udvekslingsstuderende ud af Canada. De studerende må i stedet for læse videre i andre lande.
Desuden stopper flyselskabet Saudia sine flyvninger til og fra den canadiske by Toronto.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned