Kulturminister tager afstand fra DR-satire med Allerslev
I onsdags takkede den radikale profil Anna Mee Allerslev af og forlod politik efter nogle møgsager kort før kommunalvalget 21. november. Foto: /ritzau/Philip Davali
/ritzau/Philip Davali
Det var over stregen med DR-satire, da Anna Mee Allerslev sagde farvel til politik, mener Mette Bock.
Kulturminister Mette Bock (LA) tager afstand fra DR, som i onsdags sendte to satirikere til pressemøde med københavnerpolitikeren Anna Mee Allerslev (R), hvor hun annoncerede sit farvel til politik efter en række møgsager.
- Det var dumme, dumme spørgsmål i en situation, hvor et menneske har den måske værste dag i sit liv.
- Helt udstillet. Holder pressemøde og så står der en komiker fra DR og stiller de mest tåbelige spørgsmål. Hvad er det for noget? Jeg læste i dag, at hans redaktør tilmed finder det i orden.
- Det er altså langt, langt ude, at man kan tillade sig det. Men det værste er, at redaktøren bakker den her opførsel op, siger Bock ifølge denoffentlige.dk på Aarhus Universitet, hvor hun deltager i international konference om konstruktiv journalistik.
Anna Mee Allerslev (R) trak sig fra posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester og politisk leder for De Radikale i København.
Det var adskillige skandalesager og voksende pres fra partifæller, der fik hende til at opgive alle sine poster i politik kort før kommunalvalget 21. november. Her var hun ellers spidskandidat for sit parti.
Det er blandt andet kommet frem, at Allerslev lånte lokaler på rådhuset ganske gratis til sin bryllupsreception i august. Normalt er lejen 65.000 kroner. De penge har hun siden betalt.
Allerslev måtte svare på, om hun var til "Sex and the City" eller "Game of Thrones". En anden spørger fra DR ville høre om Allerslevs forhold til frysemad.
Blandt de udsendte satirikere fra DR var den kendte komiker og tv-personlighed Jonatan Spang, der har sig eget ugeprogram på DR. Det var ham med spørgsmålet om tv-programmerne.
Mette Bock er tidligere direktør for DR Programproduktion. Hun mener, at medarbejderne bare gør, som deres ledere gør. Hun havde gerne set, at de ansvarlige DR-ledere tog afstand fra det, der skete.
Anna Mee Allerslev tager ikke situationen med komikerne så tungt. På Twitter skriver hun følgende til Jonatan Spang:
- Du har ikke fornærmet mig. Efter to måneder i mediemøllen er spørgsmål om frysemad en ret lille ting. Held og lykke med programmet.
Jonatan Spangs program "Tæt på sandheden" vises søndag aften klokken 21 på DR2. Her vil indslaget med Allerslev formentlig blive vist.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned