Liberal Alliance skød lørdag partiets landsmøde i København i gang med varme taksigelser til partiets "sponsorer".
- En stor tak til vores sponsorer, sagde partileder Anders Samuelsen fra scenen.
- Mærsk, Dansk Arbejdsgiverforening og ikke mindst Saxo Bank, lød det fra partilederen til salens begejstring.
Sidste år spyttede private godt 6,3 millioner kroner i partiets kasse. Mange af pengene er gået til mere end et halvt hundrede avisannoncer, der adskillige gange har rettet skytset mod de øvrige borgerlige partier frem for oppositionen.
Selvtillid er ingen mangelvare i det lille parti, der i den seneste meningsmåling fra Ritzau har overhalet De Konservative med et mulehår og nu står til 5,5 procent af stemmerne.
Og da det lørdag formiddag stod klart, at en del nordjyske landsmødedeltagere ikke kunne nå frem til Tivoli Congrescenter i tiden på grund af et forsinket tog, så lovede landsformand Leif Mikkelsen prompte, at Liberal Alliance "vil privatisere DSB, når vi når de 90 mandater".
Forud for landsmødet har Liberal Alliance inviteret de øvrige borgerlige partier til at finde sammen om et fælles valgoplæg om økonomien.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie